Jeg har alle dage vidst, at jeg ville arbejde med mennesker, og mere specifikt at hjælpe mennesker. Som ung var jeg spejderleder for de mindre børn, og ro-instruktør i den roklub jeg trænede i. Begge dele noget, hvor jeg fik oplevelsen af, hvordan min ofte ganske lille indsats gjorde en stor forskel for mine omgivelser, deres læring, udvikling og forskellen på om noget syntes uoverkommeligt eller noget, hvor vi blot skulle tilrette nogle små ting og måske øve nogle gange, før de kunne komme i mål. 

Uddannelsesmæssigt tog jeg også en for mig oplagt vej. Jeg blev sygeplejerske, og jeg elskede faget! Jeg arbejdede primært indenfor kræftområdet, først lungekræft og siden leukæmi, og fandt det så utroligt livsbekræftende, at kunne støtte og hjælpe mennesker der var i nok den sværeste tid i deres liv, og opleve, hvordan de holdt fast i lyset og håbet, trods der  ofte ikke var helbredelse i sigte. 

Efter nogle år kunne jeg mærke et spirende behov for at vide og kunne mere. Jeg var sulten efter noget, som sygeplejefaget ikke umiddelbart kunne give mig. Jeg tog en kandidat i Arbejdsliv og Sundhedsfremme med speciale i forebyggelse af stress i det fleksible arbejdsliv.

Kandidatuddannelsen åbnede nye døre for mig i min karriere. Min største udfordring var, at finde ud af, hvilke der var de rigtige for mig. Jeg startede som konsulent indenfor hospitalsvæsenet, men det var for langt væk fra det jeg brænder for – at hjælpe mennesker. Så kom jeg ind for lærings- og uddannelsesområdet, først i sundhedsvæsenet og siden i det private erhvervsliv, og så kunne jeg igen mærke glæden, kreativiteten, lyset og lysten boble i mig. Her blev jeg tilbudt en mini coachuddannelse og den rykkede noget i mig. Jeg fik en ny drøm – jeg skal være coach! 

Årene gik, drømmen blev ved med at være der, men som med så meget andet, så skete livet ved siden af. Da jeg blev ramt af en stor fyringsrunde, var jeg løbet tør for undskyldninger for at udskyde at handle på min drøm. I efteråret 2025 startede jeg derfor på Sofia Mannings coaching-uddannelse som munder ud i at jeg bliver certificeret på ICF Level 2. (Læs evt. mere om ICF her: ICF Danmark)

I mit privatliv er jeg mor til to skønne unger og gift med min mand, som jeg har kendt siden jeg gik ud af gymnasiet. Min søn er fra et tidligere ægteskab, og jeg har således haft skilsmisse tæt inde på livet i flere former, da jeg både er blevet skilt, men også selv er skilsmissebarn. En af mine helt store drivkræfter som forælder er derfor også, at mine børn (skilsmisseramt eller ej) skal mærke så lidt til voksen-fnidder som muligt. De skal se og opleve livet, men på deres niveau, så alle de udfordringer der kan være, især omkring skilsmissebørn, samværsaftaler, samarbejde, mm, gør jeg mit ypperste for, at de ikke skal mærkes mere af end højst nødvendigt.

I min fritid dyrker jeg crossfit og løber OCR-løb med min søn, når muligheden byder sig. Derudover er jeg en ihærdig te-drikker, nyder at læse bøger, se film og være kreativ. Kreativiteten har mange former. Det kan være alt fra fotobøger, perler, klippe-klistre til bagning og pyntning, indretning og have-projekter.